Igangværende case

Fly High projektet 2010 – 2012     

Efteråret 2010 iværksatte Midttrafik et stort uddannelsesprojekt, der omfatter buschauffører fra hele region Midtjylland. Midttrafiks bestyrelse var enige om at lade Fly High-projektet gå i luften og give buschauffører fra alle busselskaber, som Midttrafik samarbejder med, mulighed for få uddannelse. Efterfølgende er der igangsat en incitaments runde, “God-Tur”, hvor chaufførerne får bonus, hvis de kan give kunderne bedre service og dermed øge tilfredsheden med den offentlige trafik i region midtjylland.
Bjerg & Søbye har stået for en stor del af ud- og afviklingen af Fly High kurserne. Resultatet taler sit tydelige sprog og har bevirket, at Midttrafiks bestyrelse har besluttet at bevillige yderligere resurser til at fortsætte den gode udvikling i årene fremover.

Tilfredshed med Fly High kurserne
404 spørgeskemaer fra efterår/vinter 2010:

“…når jeg er rundt på opstartsmøderne, får jeg mange positive tilbagemeldinger fra lederne. Blandt andet fra De Grønne Busser, hvor indehaver, Per Nielsen, fortalte, at chaufførerne er meget positive, også dem der er tvunget af sted. Han var ret imponeret. Der er også stor ros fra ledelserne i Thykjær og Nettbuss.
Flere busselskaber siger, at de er interesserede i flere kurser i efteråret. Jeg oplever også chauffører, som uopfordret siger, at det er det bedste eller det sjoveste kursus, de nogensinde har deltaget i. Jeg ved godt, at vi kan se det af evalueringerne, men det er fedt at høre deres begejstring. Godt gået til alle som har aktier i kurserne.
Langt de fleste steder er chaufførerne meget positive. De synes, det er spændende og glæder sig til at komme i gang. Jeg ser stolthed og stor interesse for at gøre tingene bedre. Kunderne er vilde med at give deres kommentarer til rejsen. De første to dage af “God-Tur” kampagnen, modtog vi 254 sms stemmer, og 30 roser via hjemmesiden. Alle kommentarer sendes videre til chaufførerne via hjemmesiden www.midttrafik.dk/flyhigh
Til sidst: Stor ros til alle der medvirker i dette projekt. Jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi har fundet nøglen til, hvordan vi gør den kollektive trafik mere attraktiv. Og selvom der stadig er lang vej, så har vi taget et meget vigtigt skridt.
Fortsat GOD TUR til alle.”

Venlig hilsen Mette Julbo, vicedirektør i Midttrafik – efteråret 2011

Projektet har høstet stor anerkendelse, og en enig bestyrelse i Midttrafik har besluttet at videreføre det i 2012, og dels bevilliget resurser til en fortsættelse af samme koncept, samt igangsættelse af et efterfølgende forløb, for de chauffører der har været afsted. Bjerg & Søbye står sammen med samarbejdspartneren Carsten Brandt klar til at videreføre begge dele.

Der er lukket for kommentarer.